Kunderne siger om Mirazur :

Kirsten har fra første færd været vores ”redningsmand” da vi købte vores dejlige Villa Rosa i Antibes. Vi var ikke gode til fransk og vi kendte faktisk ingen som kunne hjælpe os med at upgrade vores nye hus. Rammerne var i orden, men der manglede det sidste touch og mange håndværksmæssige arbejder. Vi fik kontakten til Kirsten da vi talte med vores danske tolk hos notaren.

Kirsten er den man kan sige til, hvad man vil have gjort og så bliver det gjort. Hun har et fantastisk netværk og styrer præcist og korrekt at håndværkerne laver det de skal. Det er jo meget væsentligt at hun har mange arbejder i gang med de samme håndværkere. Det giver respekt, modsat hvis vi alene skulle stå som engangskunder med franske håndværkere.

Man kan ønske sig alt, næsten, lige fra nye fliser om poolen til kunstmaleri på vægge og anbefaling om hvor vi kan købe ting til huset.

Vi har nu fået et dejligt hus, præcist som vi ønskede det skulle blive. Den daglige drift med have og rengøring og små reparationer fungerer også rigtig godt, og det er betryggende at Kirsten ser til huset jævnligt, når vi ikke er der.

Kirstens motto er vist ” Vi er her for at holde ferie, resten klarer hun”.
Glad husejer i Antibes.
Steen
 —oOo—

Siden vi i 2007 købte hus i St. Paul, har Mirazur varetaget alle de opgaver, man som dansker, kan komme ud for med fast ejendom i Frankrig. Mirazurs tilstedeværelse i lokalområdet, samt store indblik i fransk kultur og tankegang, har været til megen stor hjælp.

Ikke mindst kontakt til offentlige myndigheder, el og vandværker, har været af uvurderlig betydning. Ligeledes har Mirazur bistået ved køb af bil, samt oversættelser af diverse papirer i forbindelse med handlen.

Mirazur har også taget sig af opsyn med huset, tømt postkasse, samt sørget for elektriker, hvis strømmen svigtede, når huset var ubeboet. Desuden har Mirazur sørget for gode håndværkere, når behovet opstod.

Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Mirazur, som har vores fulde tillid.
L.R. og B.R., St .Paul

 —oOo—

Kirsten og Mirazur har igennem flere år hjulpet os i det sydfranske.

Det har været alt lige fra forsikringssager (vandskader + tyveri), hospitalsbesøg, aftaler med lokale entreprenører / håndværkere m.v., og det har altid været med et smil på læben og med stor kompetence, lige meget hvad vi har spurgt om hjælp til.

Kirsten har desuden et stort lokalkendskab og er utrolig vellidt i området.

Vi kan derfor varmt anbefale såvel Kirsten som hendes kontor Mirazur.
Fam. Olesen, Vence
 —oOo—

Vi købte for ca. to år siden vores hus i Syd Frankrig i Cagnes Sur Mer og fik af vores Advokat Max Klinker, Nice, Kirsten Matthiesen anbefalet. Det har vi været utrolig glade for, og uden, kan vi i dag slet ikke forstille os hvordan alt vedr. dette huskøb var gået, og det er på trods af at flere i den nærmeste i familien taler flydende fransk.

Vi måtte have mange forskellige håndværkere i forbindelse med ombygning, og renovering af bestående, her var K.M. en uvurderlig hjælp, for eks. med at finde frem til de rigtige håndværkere, lave præcise gode og nøjagtige aftaler med disse og os. Vi har haft stor glæde af K.M. til alt der måtte være i forbindelse med køb af et hus i Frankrig og det var for eks. Bankforbindelser/Advokat/Forsikringer/ Pool/ Kommunen alt mht. Internet og tv. Tilsyn med huset, forskellige vigtige kontakter til naboer, meget mht. hele området som viste sig også at have stor betydning for os.

Vi har, og vil i fremtiden have stor glæde af Kirsten Matthiesens firma.
Amanda Reumert Dexters, Danmark

 —oOo—

Jeg har de sidste par år brugt Kirsten i mange forskellige sammenhænge, specielt fordi familiens franskkundskaber er nærmest ikke eksisterende. Af opgaver kan nævnes: oversættelsesopgaver, og myndighedskontakter, omregistrering af dansk bil, bisidder ved syndic-møder, samt deltaget i lokale investormøder hernede og varetaget vore interesser.

Jeg har svært ved at afgrænse Kirstens virkeområder, for uanset opgavens art, er den hver gang blevet løst, hurtigt og samvittighedsfuldt, og ofte på eget initiativ. Og da hun samtidig har en praktisk indfaldsvinkel og stor paratviden er hun en behagelig samarbejdspartner, som vi glæder os til fortsat at bruge.

J.P. Golfe Juan

 —oOo—

Vi har nu gennem de sidste 3-4 år nydt godt af at Mirazur har passet vores hus.

Både ved små og store problemer og opgaver hvor lokale håndværkere er involveret er alt løst hurtigt, godt og til vores fulde tilfredshed.

Også problemer og eventuelle diskussioner med myndigheder, forsikringsselskaber m.v. bliver løst hurtigt og effektivt.

Når man det meste af året opholder sig 2000 km væk er det utroligt betryggende, at vide der bliver holdt øje med tingene både inde og ude, af én man kan stole på.Med hensyn til rengøring, vask og klargøring før vi ankommer, er alt perfekt.

Vi kan kun give vores fulde anbefaling af Mirazur og håber at mange flere får lov til at nyde godt af et fantastisk samarbejde med Kirsten.

Niels og Lis Bjørnskov Pedersen

—oOo—

I forbindelse med køb af ejendom i Vence kom vi i kontakt med Mirazur/Kirsten Matthiesen.

På grund af vor mangelfulde kendskab til det franske sprog og kultur har vi haft megen glæde af Kirsten Matthiesens bredtfavnende serviceydelser, der går lige fra rengøringshjælp og gartner til ikke mindst hendes dygtige og pålidelige håndværkere. Det er også rart at hun holder øje med huset, når vi ikke er der.

Hun er altid sød og imødekommende og løser vore problemer hurtigt og sikkert og til en fair pris.
ELV og HCV, Vence

—oOo—

Vi fik kontakt med Kirsten Matthiesen via den Danske klubs hjemmeside.

Vi har købt fast ejendom i Frankrig uden at kende til hverken sprog eller tradition. Vi har derfor brugt Kirsten til at oversætte korrespondance, forestået kontakt til myndigheder, administrator og håndværkere.

Kirsten har altid leveret et højt kvalitet og service niveau som vi ikke vil tøve med at anbefale til andre.
M.L., Cagnes sur Mer

—oOo—

Vi kan varmt anbefale Mirazur. Vi har gennem flere år anvendt Kirsten Matthiesen/Mirazur som til vor fulde tilfredshed har løst mange forskelligartede opgaver for os; opgaver som kræver indgående lokalt kendskab samt gode franskkundskaber. Blandt andet er det Kirsten Matthiesen fortjeneste, at det – efter gentagne forsøg på egen hånd – er lykkedes os at få etableret og installeret bredbånd i vores villa.

Det er ligeledes Mirazur, der har skaffet os en dygtig og pålidelig gartner, stået for entreprisen på et nyt vandingsanlæg samt indhentet tilbud og siden stået for kontakten til entreprenøren i forbindelse med udskiftning af septiktank.

Mirazur har også med stor professionalisme forestået diverse kontakter til myndigheder, lokale håndværkere etc.

Opgaverne er altid løst hurtigt, professionelt og effektivt. Vi glæder os til et fortsat samarbejde med Mirazur.

J+J Tourrettes sur Loup

—oOo—

Villa France as er et firma som utleier et hus i Sanary.

Mirazur har, og er fortsat, i den forbindelse vår ”mellemledd” mellom Villa France as og de franske myndigheter, franske håndverkere, avtaler generelt, problemstillinger med leietakere etc. Mirazur v/Kirsten assisterer og oversetter alt hva vi måtte trænge.

Vi er kæmpe fornøjet med den hjælp vi til enhver tid får når vi henvender os, telefonisk eller via mail. Våre spørsmål og oppgaver vi måtte ha til Mirazur blir løst på en profesjonell, effektiv og vennlig måte.

CC, Sanary sur Mer

—oOo—

Da vi i 2007 bosatte os i Frankrig, var der ingen af os som talte det mindste fransk. Det gør vi for resten stadig ikke, da vi begge arbejder i internationale miljøer, primært i udlandet. Men takket være Mirazur, klarer vi stadig den dag i dag hverdagen uden besvær.

Mirazur hjælper os at forklare breve fra myndigheder, telefonselskaber osv. Mirazur har også foretaget telefonopkald for os, hjulpet os med at skrive breve til firmaer og har sågar deltaget i telefonopkald som 3 parts oversætter.

Alt i alt har Mirazur gjort det meget nemmere for os at flytte til Frankrig, og vi er 100% tilfredse med den service vi har modtaget.

H.A., Fréjus

—oOo—

Jeg har benyttet Mirazur i forbindelse med indgåelse af langtids lejekontrakt på en lejlighed i Nice samt efterfølgende fået etableret internetforbindelse, telefon og TV.

Jeg er ovenud tilfreds og kan anbefale hendes assistance til andre, der måtte få behov for hjælp.

KP, Nice

—oOo—

Det er og har været en sand fornøjelse at træffe Kirsten Matthiesen – MIRAZUR.

Til vores første møde i oktober måned 2006, havde jeg 19 “punkter”. Vi skulle “lære” hinanden at kende osv. Men efter ca. 3 timer var alle mine problemer løst og Kirsten Matthiesen “drog afsted” til Vence.

Siden har jeg brugt Kirstens assistance i.f.m. gartner, auto-værksted, olie-leverencer, Préfecture, Nyt Forsikringsselskab, post, Rentokil, kontakt til Ambassader , og ikke mindst finde en ny VVS-mand.

Ja, nu er det snart 4 år siden mit første møde med MIRAZUR, og jeg fortsætter vort fantastiske og loyale samarbejde. Uanset, hvor i verden, jeg befinder mig, er der ALTID kontakt med MIRAZUR via mail, telefon og fax.

BC, Golfe Juan

Comments are closed.